Søgemaskine til stillinger ESSENTIA

Generelle oplysninger

Product Manager, kødsektoren


Essentia Protein Solutions er en global producent af premium ingredienser til fødevareindustrien. Vores animalske proteinløsninger forbedrer funktionalitet, smag og ernæringsmæssige kvaliteter i forskellige fødevarer og drikkevarer. Med stærk fokus på customer centricity udvider vi vores team og søger en erfaren Product Manager til at hjælpe os med at styrke vores udbud til vores kunder inden for kødindustrien.

 

Som Product Manager for udvalgte ingrediensgrupper inden for kødindustrien, vil du påtage dig en væsentlig rolle i at sikre et problemfrit samarbejde, der sikrer kundernes efterspørgsel og hele vores forsyningskæde. Vi søger en proaktiv og selvmotiveret person, der nemt kan knytte kontakter på tværs af organisationen.

 

Dette er en enestående mulighed for den rette profil, der har kendskab til ingredienser og/eller kødindustrien, til at få væsentlig indflydelse på den daglige drift og den fremtidige udvikling af dette specialiserede område. Vores nye Product Manager vil stå i spidsen for forretningsaktiviteter relateret specifikt til vores kollagenbaserede funktionelle proteinløsninger, der anvendes af kødforarbejdningsvirksomheder til at højne kødprodukternes tekstur og lønsomhed.

 

Du vil i tæt samarbejde med salgsteamet fortsat sikre, at vores kunder får en værdidrevet oplevelse, når de samarbejder med Essentia. Du vil referere til vores Senior Sales Director, Søren Sloth Møller, og forventes at arbejde ud fra vores kontor i Gråsten.


Ansvarsområder og opgaver

Vores Product Manager vil være den primære kontaktperson for alle spørgsmål vedrørende kødindustriens sortiment. Succes vil blive målt på evnen til effektivt at supportere og inspirere salgsorganisationen til at ekspandere på både nye og eksisterende markeder. Ansvarsområderne vil være:

  • Ansvarlig for vareoprettelse i tæt samarbejde med funktionsområderne
  • Supportere sales managers med at løse specielle kundeforespørgsler vedrørende lovgivning, produkternes tilgængelighed, kundetilpasning, dokumentation mv.
  • Udføre markedsanalyser for nye og eksisterende markeder
  • Give præsentationer ved kundemøder
  • Informere om nyheder/ændringer inden for ingrediensområdet til alle relevante interne og eksterne interessenter
  • Supportere salgsteamet og ledelsen med prissætning og budgetter
  • Undersøge, rapportere og overvåge prisudviklingen og data om udvalgte råvaremarkeder og konkurrenter
  • Planlægge og udføre kundeseminarer i samarbejde med salgsteamet og Application
  • Træne interne og eksterne interessenter i anvendelsen af vore produkter
  • Fremstille og koordinere salgsmateriale og events i samarbejde med marketingafdelingen


Kompetencer og personlig profil

Stillingen er for kandidater, der udmærker sig som enten en teknisk dygtig specialist med kommerciel erfaring eller som salgs- og marketingspecialist med dyb teknisk viden. Beherskelse af både kommercielle og tekniske færdigheder er de væsentligste succeskriterier i denne stilling, udover:

  • Dokumenteret erfaring med produktledelse eller fra salgssupport, gerne inden for ingrediens- eller kødindustrien
  • Stærke analytiske kompetencer og evnen til at forstå markedstendenser og prisdynamik
  • Fremragende kommunikations- og præsentationsevner
  • Strategisk tænkende med et kundeorienteret mindset
  • Selvmotiveret, detaljeorienteret og i stand til at samarbejde i et dynamisk miljø
  • Behersker engelsk (mundtligt og skriftligt) og eventuelt tysk
  • Behersker Microsoft Office suite

 Ansøgninger fra kandidater med forskellig baggrund og erfaring er velkomne.


Vi tilbyder

Dette er en spændende mulighed for at blive del af en global virksomhed drevet af en klar vision, mission og stærke værdier. Du vil blive del af et uformelt, men professionelt miljø, der er dedikeret til at pleje din personlige og karrieremæssige udvikling.

 

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du kan indgå i meningsfulde samarbejder og vidensudveksling med andre product managers, der har viden inden for andre produktområder.

 

Din lønpakke vil omfatte en konkurrencedygtig løn, firmapension, sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening med forskellige aktiviteter, der sikrer din trivsel og work-life balance.

 

Er du dedikeret og har erfaring fra samt passion for kødindustrien og ingredienser, så send os din ansøgning. Bliv del af vores team og vores vision om at forbedre fødevarer over hele verden.


Ansøgningsfrist og den videre proces

Hvis du mener, at du har de nødvendige kvalifikationer og er et godt match, så upload din ansøgning og CV på www.essentiaproteins.com senest den 3. marts 2024.

 

Har du spørgsmål til jobbets indhold, er du velkommen til at kontakte Senior Sales Director Søren Sloth Møller på telefon +45 25 97 87 86.

______________________________________________________________________________________


Hos Essentia Protein Solutions fremstiller og markedsfører vi ingredienser i form af proteiner og naturlige smagskoncentrater til den globale fødevareindustri. Med afsæt i kundernes behov udvikler vi proteinløsninger, som forbedrer smagsoplevelsen, hæver ernæringsværdien, styrker teksturen og ikke mindst fremmer fødevarens holdbarhed og kvalitet.
 
Vi markedsfører vores ingredienser i mere end 60 lande, og vores ca. 600 medarbejdere skaber årligt en omsætning på 275 millioner USD. Vores fabrikker er beliggende i Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien, England og USA.
 
Medarbejderne i Essentia Protein Solutions står sammen om at levere målrettet service og bæredygtige løsninger, der skal være med til at skabe en endnu bedre forretning for vores kunder.
 
Læs mere på essentiaproteins.com