
Essentia Protein Solutions i Hobro søger produktionsmedarbejdere
Vi søger medarbejdere til fire dages nathold, hvor du arbejder fra mandag - torsdag i tidsrummet fra kl. 22:30 til kl. 07:00, hvor du indgår i et team på ca. ti produktionsmedarbejdere (natholdet) med reference til produktionschefen.
Essentia Protein Solutions er en international virksomhed, der producerer og sælger proteinbaserede ingredienser til fødevarebranchen. Fabrikken i Hobro er en moderne produktionsenhed med avancerede og automatiserede processer og 70 medarbejdere fordelt på produktion, vedligehold, administration og QA.
Ansvarsområder og opgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- selvstændigt at kunne køre produktionsanlæg (efter oplæring)
- rengøring af produktionsudstyr
- fejlfinding og problemløsning på produktionsudstyr
- deltagelse i procesoptimeringer i samarbejde med kolleger
- råvaremodtagelse og bearbejdning
- truckkørsel
Kompetencer og personlig profil
Vi forestiller os, at du har en baggrund som produktions- eller industrioperatør. Har du truckcertifikat og kendskab til fødevareindustrien (herunder hygiejnekursus), er det en fordel, men ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har erfaring fra lignende job
- kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage en beslutning i pressede situationer
- har overblik, er struktureret og bidrager aktivt
- er en teamplayer og har et positivt mindset
- er fortrolig med IT, gerne med kendskab til procesovervågnings- og registreringssystem
- er villig til at tage et kursus i truckkørsel og hygiejne
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job på en velfungerende fabrik, hvor du har mulighed for at blive udfordret på dine evner inden for forskellige områder i produktionen. Du bliver en del af en produktion, hvor korte beslutningsveje og en uformel organisation er med til at bane vejen for en varieret hverdag.
Du ansættes efter gældende overenskomst og får tilbudt at tegne en sundhedsforsikring.
Ansøgningsfrist og den videre proces
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Morten Andersen på tlf. 3110 9503.
Vi ønsker at ansætte snarest muligt, hvorfor samtaler løbende vil finde sted.
Du bedes uploade en skriftlig ansøgning og cv via http://essentiaproteins.com/ snarest muligt.
______________________________________________________________________________________
Hos Essentia Protein Solutions fremstiller og markedsfører vi ingredienser i form af proteiner og naturlige smagskoncentrater til den globale fødevareindustri. Med afsæt i kundernes behov udvikler vi proteinløsninger, som forbedrer smagsoplevelsen, hæver ernæringsværdien, styrker teksturen og ikke mindst fremmer fødevarens holdbarhed og kvalitet.
Vi markedsfører vores ingredienser i mere end 60 lande, og vores ca. 600 medarbejdere skaber årligt en omsætning på 275 millioner USD. Ud over Danmark har Essentia Proterin Solutions fabrikker beliggende i Sverige, Tyskland, Spanien, England og USA.
Medarbejderne i Essentia Protein Solutions står sammen om at levere målrettet service og bæredygtige løsninger, der skal være med til at skabe en endnu bedre forretning for vores kunder.
Læs mere på essentiaproteins.com